Rationalisering handler om at gøre mest muligt med mindst mulige omkostninger. Den største omkostning af alle er selve arbejdskraften, og dermed mennesker. Rationaliseringens fuldendelse opnås derfor når mennesket bliver overflødigt. I det øjeblik mennesket bliver overflødigt, vil der ud fra menneskets synspunkt ikke længere være nogen reel rationalisering, for det vil ikke have nogen tydelig effekt på mennesket, udover en gradvis stigning af diverse vares tilgængelighed. Udover det, så vil kapitalismen, som er grundsten for rationaliseringen, bryde sammen, da ingen længere vil have behov for arbejdskraft. I denne situation vil der ske en af tre ting:
1) priserne på vare vil styrtdykke fordi ingen køber dem.
2) staten vil finde sig nødsaget til at give støtte til hele befolkningen
3) samfundet vil blive ’bagud teknologisk’, i et forsøg på at stabilisere og undgå ændringer.
Uanset hvad, vil drivkraften bag rationaliseringen forsvinde, da der ikke er nogen oplagt grund til at rationaliserer nogen processer uden en form for udbytte for individet af rationaliseringen. I denne situation kunne Marx’ ideer om socialismen næsten gå i opfyldelse, da økonomi højst sandsynligt ikke ville eksisterer som vi forstår det. Problemet er at der ikke ville være noget arbejde, hvilket er et ret kritisk punkt for den traditionelle socialistiske ideologi.
En reel overflødiggørelse af mennesket i arbejdet vil involverer nogle betydeligt mere komplekse maskiner end vi har i dag, og højst sandsynligt teknologi der stadig er uden for rækkevidde. Det er fordi at menneskets overflødiggørelse kræver eksistensen af intelligenser med enten større ’udbytte’ eller mindre ’omkostninger’, hvilket betyder at kunstig intelligens (AI) er blevet konstrueret. I det øjeblik AI med evner svarende til eller bedre end menneskets kommer i eksistens vil mennesket højst kunne overleve som ’pensionister’, uden noget reelt formål. Hvis robotterne er sat op til at passe mennesket vil de muligvis overleve indtil at omstændighederne tvinger dem til at uddø, men med en AI der er effektiv nok vil dette faktisk være meget usandsynligt, og menneskeheden vil eksisterer i meget lang tid efter rationaliseringens ophør. I denne situation vil det interessante samfund være robotternes. Hvis mennesket bliver passet af robotter, der har AI effektiv nok til at kunne tænke på lang sigt, vil dette robot samfund kunne skabe et Utopia ud fra deres viden omkring mennesket og verdenen.
Denne situation er selvfølgelig ekstrem, og ikke forfærdeligt oplagt, da der både er praktiske og moralsk/etiske hindringer. Det burde forventes at størstedelen af situationen kan forudses inden den rent faktisk begynder. Hvis mennesket ikke enten tilpasser sig eller stopper udviklingen er der noget meget galt med samfundet, og i den situation ville det være meget usandsynligt at udviklingen overhovedet kunne finde sted. De store udfordringer involveret i en sådan situation kan identificeres og løses som det passer menneskeheden, da det er en situation næsten fuldstændig under menneskets kontrol.
