Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!
Forside Robotter Automatisering Fremtiden quiz
Robotter og kunstig intelligens
Automatisering i fremtiden

Robotter og kunstig intelligens.

Robotter kan rigtig meget, som mennesker ikke kan, og der er en masse ting robotter kan gøre bedre end mennesket. Der er dog nogle ting robotter ikke kan, og som det ikke forventes at de vil kunne i lang tid endnu. Robotter kan ikke ”tænke”. Alt hvad de gør, er planlagt af mennesker, hvilket sikrer mennesket fra deres mareridt om at blive overflødige et stykke tid endnu. Robotter mangler hvad vi kalder intelligens. De kan ikke udvikle sig, ikke blive bedre end de er, med mindre et menneske kommer og gør det for dem. Den egenskab der bedst definerer robotter er at de kan programmeres. Maskiners funktion kan ikke ændres når de er lavet, en robot kan omprogrammeres.

Kunstige intelligenser, også kendt som Artificial Intelligences (AI), er intelligente væsner, skabt af mennesket. Normalt forestiller mennesker sig metalliske mennesker med en kold og logisk tankegang. Måske er det sådan AI kommer til at se ud, men der er ikke rigtig nogen gode grunde til det. Robotters virkelige styrke er deres evner til at gøre hvad mennesker ikke kan gøre, og da AI i bund og grund er tænkende robotter, vil de nok følge nogle af de samme principper. Hvad kan en tænkende robot gøre som mennesket har brug for? Intelligens giver mulighed for at lave komplekst arbejde, det giver mulighed for at lade robotten kunne forstå sine omgivelser. Hvis man tager udgangspunkt i at en AI har nogle af de samme principper som en computer, så vil de mest interessante egenskaber være at den er meget præcis, opfatter meget hurtigt, og kan lave meget komplekse udregninger. I teorien er de også kun interessante i et kapitalistisk samfund, da komplekse opgaver ellers kan udføres udmærket af mennesker. Medmindre AI er betydeligt mere effektivt end mennesket eller der er nogle komplekse områder hvor der er brug for intelligenser, men mennesker har mulighed for at udfører opgaven. Eksempler kunne være ude i rummet, eller på andre planeter, hvor mennesket ikke kan overleve, men intelligente robotter kan. Der er derfor ikke noget umiddelbart behov for AI.

I fremtiden vil der dog alligevel være behov for programmer, der kan på enkelte basale punkter, fungerer som intelligente væsner. Der er mange opgaver, der kræver en smule intelligens, specielt opgaver der skal udføres svært befærdede steder eller som kræver en evne til at skelne mellem forskellige objekter inden for ens synsfelt. Robotter har indtil videre meget få muligheder for at ”forstå” verden omkring dem, en evne der er kritisk, hvis de skal kunne gøre mere end fuldstændig forud programmerede opgaver. Så robotter vil opnå en slags ”dyrisk” intelligens, men der er meget få situationer og meget få grunde til at skabe virkelige kunstige intelligenser, for indtil de blive meget bedre end os, er de overflødige.