Torben Sørensen (forsker på DTU)
Mekanisering er en videreudvikling af produktivkræfterne på den måde, at maskinen overtager styringen af værktøj og at andre energiformer – først dampmaskinen, senere elektriske motorer og forbrændings motorer – erstatter mennesket som energikilde. Enkle håndredskaber blev erstattet af værktøjsmaskiner som boremaskiner, drejebænke osv. som tilsammen gjorde værksteder mekaniske. Specialiseret håndarbejde blev erstattet med specialiserede produktionsmaskiner: Pakkemaskiner, spindemaskiner, tærskemaskiner osv.
Mekaniseringen har ført til enorme produktivitetsstigninger, hvilket i perioder har gjort mange mennesker arbejdsløse, som så begyndte at protesterer og de engelske vævere forsøgte at ødelægge den mekaniske vævestol, Jenny. Fabrikkerne i Danmark blev mekaniseret på et tidspunkt, da arbejderne var bedre organiseret, hvilket har ført til, at de negative konsekvenser af mekaniseringen har været mindre end i England.
Mekaniseringen i industrien er blevet efterfulgt af en udvikling indenfor transport, landbrug og fiskeri. Tog, biler, damp- og motorskibe har taget over fra heste og sejlskibe. Traktorer, malkemaskiner og mejetærskere har gjort mennesket overflødigt inden for landbruget og ført til en betydelig ændring i bosætningsmønstret i industrilandene.
I starten bestod mekaniseringen især i anvendelsen af enkle værktøjsmaskiner. Efterhånden er der udviklet et stadig stigende antal specialmaskiner. Samtidig er produktionen udviklet fra at være arbejdsintensiv til at blive mere og mere kapitalintensiv. Arbejdets karakter er i færd med at udvikle sig fra håndværk og fagarbejde - hvilket indebærer et relativt krævende og alsidig arbejde knyttet til betjeningen af enkle værktøjsmaskiner - til specialarbejde, der består i rutinemæssig betjening og overvågning af specialmaskiner. Når mekaniseringen har nået et vist stadium, finder der et kvalitativt spring sted, idet maskinerne stort set fungerer automatisk.
Når et arbejde udføres, kan der skelnes mellem følgende tre funktioner der må udføres:
1) Tilførsel af energi.
2) Udførsel af arbejdet.
3) Styringen af det.
I den førindustrielle tid måtte disse funktioner i vid udstrækning varetages af menneskene selv når de arbejdede. Energien blev tilført ved egen muskelkraft. Man udførte gerne arbejdet ved at bruge enklere hjælpemidler som håndværktøj o.l. og styringen skete ved at kontrollere udføringen af arbejdet.
I princippet er en maskine normalt opbygget til at bruge de samme funktioner. En maskine kan derfor ofte deles op i en drivenhed, en udførende enhed og en styringsenhed. Men disse enheder kan være udviklet i varierende grad. Der findes f.eks. manuelle maskiner, som hånddrevne symaskiner og skrivemaskiner, hvor den menneskelige muskelkraft er drivkraft.
Udviklingen af de første maskiner indebar først og fremmest, at man tog nye former for energiomdannelse i brug, således at denne kunne erstatte anvendelse af menneskelig muskelkraft. Dampmaskinen skabte gennembruddet for den industrielle revolution. Den kunne omforme varmeenergi til bevægelsesenergi. I den første tid var spinde- og vævemaskinerne vigtigst. De erstattede rokken og vævestolen og gjorde det muligt at producere i et helt andet omfang end tidligere.
Forbrændingsmotoren og den elektriske motor var vigtige for nye anvendelser af maskiner. Særligt gjaldt dette anvendelsen af elektriske motorer, som gjorde det muligt at decentralisere brugen af maskiner i industriel produktion.
Efterhånden er der blevet udviklet maskiner og andet teknisk udstyr til de mest forskellige formål. Det har bidraget til at erstatte manuelt arbejde på mange felter, men fortsat må mennesker styre og betjene maskinerne.
Gennem forskellige former for styrings- og datateknik er udviklingen imidlertid nået et langt stykke videre. Maskinerne kan udstyres med styringsenheder, der erstatter behovet for menneskelig styring på mange områder. I industrien er der mange steder taget programmerbare værktøjsmaskiner i brug, der kan udføre sammensatte operationer. Samtidig tages der i stigende grad robotter i brug, som kan programmeres til at udføre alsidige former for håndtering.
Kombinationen af maskinteknik og data- og styringsteknik gør det muligt at bygge store produktionsanlæg med meget begrænset behov for manuelt arbejde. Dette åbner vigtige fremtidsperspektiver. Selv om en fortsættelse af denne udvikling altid vil give et vist behov for mennesker til at betjene, vedligeholde og overvåge, vil mange arbejdspladser forsvinde. Hvis udviklingen ikke underkastes samfundsmæssig styring, vil dette kunne føre til omfattende arbejdsløshed.
